søndag den 26. juni 2011

Ferie, ferie, ferie!

Lige om lidt starter sommerferien.
I går var vi til familiefest, på Kongsgården i Vester Broby.
Alle efterkommere af to mennesker, Søren og Ellen.
Selvom der var mange der ikke kunne komme, så var vi rigtig mange.

Det var en skøn dag. Den gav mig glæde, ro og knus i massevis.


I haven rødmer skovjordbær på stribe.

Little miss T

torsdag den 23. juni 2011

En skt. Hans - gave.

Nå, man skal jo ikke lade solen gå ned over sin vrede ;-)
(jvf. forrige indlæg)
så jeg må lige vise en ring jeg har foræret til en skøn veninde i aften.
En blomst til en blomst.
Den er selvfølgelig lavet i krympeplast.
Vi har haft den mest vidunderlige skt. Hans aften. Sammenskudsgilde og bål i naboens have. Vidunderlig heks, sang og guitarspil. Skønt.


Little miss T

Hvorfor kan jeg ikke kommentere på egne indlæg???

Nu er det altså min tur, til at være sur og bitter på det hersens blogger.
Jeg har jo læst at flere af jer andre har haft problemer, så det er jo ikke så mærkeligt. Men - Øv!
Jeg kan ikke kommentere på egne indlæg!!!! Så kan I andre måske heller ikke kommentere???? Tænk at være gået glip af en enkelt kommentar eller to.
De er for dyrebare til at gå glip af.
Skriv endelig til mig, hvis du oplever ikke at kunne kommentere, på komladosgaa@hotmail.com Hvis du gider, så bliver jeg glad :-)

Little miss T

Fugle - min top 3!


På 3. pladsen, mine hjemmesyede fugle. Lavet til jul for ca. 10 år siden. Filt, pladevat, sølvtråd og en lille sort perle til øje.


På 2. pladsen, mine elskede fugleørenringe. De har efterhånden også en del år på bagen, hvor mange husker jeg ikke. Men jeg elsker dem og bruger dem tit.


På 1. pladsen, fuglene fra Farmor. Jeg fik dem i konfirmationsgave i 1985. Jeg mødte min Farmor første gang da jeg var ca. 12 og hun døede da jeg var 17 år. De betyder rigtig meget for mig.

Kan du lave en fugle-top 3?

Little miss T

onsdag den 22. juni 2011

Min have!






.....og til sidst lidt havekunst. Den slags der opstår fordi naturen er så forunderlig. Pas på hvor du stiller din cykel! Glæder mig til snerlen blomstrer og håber ikke overboen har reddet cyklen ud af snerlens jerngreb til den tid.




tirsdag den 21. juni 2011

En helt speciel overraskelse, på en ganske almindelig tirsdag!

Min ældste søn kan sy. Han er faktisk rigtig dygtig til det.
Den er så veludført og det er ikke bare noget jeg siger, fordi min søn har syet den. Se hvad min søn kom hjem med i dag:


Jeg er meget stolt!

Little miss T

fredag den 17. juni 2011

Jeg har slet ikke tid.......

..........jeg leger med krympe-plast! Det er RIGTIG sjovt og jeg kan slet ikke stoppe igen.

Her fandt jeg inspirationen. Håber at kunne vise billeder senere.

Little miss T

Update:




Kan ikke finde ud af at komme tæt nok på ørerstikkerne, til at man rigtig kan se dem. På det ene par står der "xxx" og på det andet par står der "stop!"

Men jeg er jo heller ikke fotograf :-)
Kagemændende og kagekonerne er rigtig fine at have dinglende i ørerne.
Har allerede givet to meget personlige gaver - uden at få fotograferet først. Dem ville jeg ellers også godt have vist.

Little miss T

torsdag den 16. juni 2011

Hjemmelavet modellervoks.




Hjemme hos os leger vi meget med modellervoks. Det er rigtig sjovt og bliver endnu sjovere, når man kan lave det selv - og selv bestemme farven.

Hjemmlavet modellervoks:

2 dl fint salt
5 dl billig mel
2 spsk Alun (købes i Matas) blandes godt sammen
1 1/2 spsk madolie
5 dl kogende vand tilsættes
Ælt godt sammen.
Frugtfarve tilsættes efter eget ønske

Denne dej kan ikke bages! Alun gør at dejen kan holde sig i lang tid.
Billig og rigtig god underholdning i mange timer. God fornøjelse!

Little miss T



Et lille link mere!


Har hun da ikke andet at lave? Tjo...... men man har jo lov at drømme og håbe. Måske en dag man vandt ikk?

Du kan være med her.

(OG, nu hvor jeg bare kan - kan jeg ærlig talt slet ikke lade være.
 Men for pokker hvor tiden flyver, når man boltrer sig på bloggen!!!!!)

onsdag den 15. juni 2011

Et lille link!



Har I set disse fantastiske kopper i Danmark? Er det bare mig der ikke er oppe på beatet? I sær Pippi - det er lige mig. Suk, der er meget at drømme om.

De er fantastiske og de kan vindes hos hende her.

Det ser ud til at være en rigtig skøn blog hun har, hende mrs. Hardy, sådan en man godt kan blive lidt misundelig på (smil).

Little miss T

Mit køkkenvindue!


Jeg har, i snart mange år haft "Lykkekløver" i mit køkkenvindue. Et par stykker har klaret flere vintre - hvor de nærmest visner helt ned, for så at komme igen til foråret. Men de bliver store og ranglede med tiden. Denne her er ny, fin og tæt. Jeg er vild med dem.
Den lyserøde pelargonie er også et must og den holder stadig. Startede dengang de hjemmesyede puder havde lyserøde blomster og boligtrenden "Shappy chick" så dagens lys.
Kanden med blå motiv har jeg arvet fra min elskede Bedstemor på Bornholm. Jeg vil tro den er købt på en rejse til Holland, ikke noget særligt, men for mig betyder den alt. De blå motiver er ret fine.
Den tyrkise kande købte jeg hos vores lokale blomsterhandler for 9 år siden og den har fast plads i mit køkkenvindue.

Må jeg se dit køkkenvindue?

Little miss T

tirsdag den 14. juni 2011

Når jeg tænker for stort!

I efteråret 2010 fik jeg en idé. Hvert barn i vuggestuen skulle have en pude, med navn på. Stuen hedder "Orange", så det skulle alle puderne selvfølgelig også være.
Jeg gik i gang og det var sjovt. Det gik rimeligt tjept i starten. Min første deadline var julefesten, det nåede jeg ikke. I mellemtiden var nogen af børnene startet i børnehave - damn! Men jeg kæmpede videre. Næste deadline jul...... og nytår (altså i starten af januar). Flere børn startede i børnehave og nye startede på Orange stue. Vi taler rigtig mange puder efterhånden og omkring januar/februar tror jeg nok jeg gav op. 1. maj startede min egen mindste skat så i børnehave og løbet var kørt. Damn, damn, DAMN!!!!!!!
Fandt lige et billede jeg tog, nok i december, af de første puder.

Hvad syntes du jeg skal gøre? Kan jeg være bekendt at give til de børn jeg har færdig til (og så må de have dem derhjemme og ikke på stuen, som var den oprindelige tanke)????
Jeg har brug for dit råd. Ellers ryger de i skraldespanden. Jeg er ved at få spat af at kigge på dem.

De minder mig om en urealistisk drøm.
Eller en meget realistisk drøm, der brast.





Håber du vil give din mening til kende.

Little miss T

Havebilleder - maj







Billeder fra min have, taget for en måned siden, så de er gamle.
Men nu lykkedes det mig at "knække koden" og jeg er meget stolt.
Så nu kommer der billeder på bloggen! Det lover jeg.

Håber du får en skøn dag, omend den her på Frederiksberg i hvert fald, ser ud til at blive overskyet.

Little miss T

Fine bukser......


Du kan vinde dem her!
Jeg krydser fingre for jeg tror, den snart 3-årige vil se fantastisk ud i sådan et par bukser.

Little miss T

mandag den 13. juni 2011

Efterlysning!

Er der nogen der har set min indre husmoder?
Hun forsvandt sporløst omkring påske 2011 og jeg har ikke set hende siden.
Jeg savner hende meget og min familie savner hende mere.
Hun bærer forklæde og ulastelig frisure.
Håber meget nogen har set hende og vil hjælpe med at finde hende.

Little miss T

lørdag den 11. juni 2011

Ib Spang Olsen fylder 90 år i dag!

Kære hr. Ib Spang Olsen!
Tillykke med fødselsdagen i dag, d. 11. juni 2011.
Tak fordi du tog del i min barndom og i den grad
var med til at præge den med dine utallige vidunder-
lige tegninger. Tegninger der omslutter,
mens jeg suges ind af en stærk og kærlig kraft.
Tegninger med en detaljerigdom, så det stadig er
muligt at opdage nyt, selvom man kigger igen og igen.
Hver og en, en opdagelsesrejse på papir.
Alt i mens jeg næsten kunne mærke din store stærke hånd
holdt fast i min, i mens jeg så.
Tak fordi du dukkede op igen i voksenlivet, med dine
stadig vidunderlige tegninger. Det er en rørende oplevelse
at dele med mine børn, de selv samme tegninger som jeg så.
Tak fordi du alligevel fortrød
og tegnede til Søren Ulrik Thomsens "Det værste og det bedste".
Helt nye tegninger at fortabes i. Den står mit hjerte meget nær.
Tak Ib Spang Olsen og stort tillykke med dine 90 år.



Læs mere her, hun var med til festen i går :-) og hun er god med ord.
Søren Ulrik Thomsens festtale kan læses i Politiken i dag. Jeg ved jeg skal.

Little miss T

fredag den 10. juni 2011

Der var en gang en stue.

Sidder og kigger gamle billeder og fandt dette af vores stue.
Det er fra efteråret 2008.
Bliver helt nostalgisk og elsker det meget lidt stylede over billedet.
(og se, der er mit navn på billedet - jeg kunne godt!)

Little miss T

Nogen gange har man bare brug for at sige sandheden - til sig selv.

DU ER IKKE DOVEN!

Little miss T

onsdag den 8. juni 2011

Jeg ønsker mig............

.................dem her!

Ville skrive hvor jeg havde dem fra, siden var væk og jeg er blank! Godt så. Hjælp!!!! Hvor fandt jeg dem?
Jeg bliver kun 39 næste gang, svært skræmmende, men alligevel.

Update: BYBLANK.DK

Sov godt,

Little miss T

mandag den 6. juni 2011

Er der nogen der så hvor mandagen blev af?

Nå, det er vidst godt det samme. Jeg sidder i hvert fald her nu, i ikke særlig godt humør.
Måske man bare skulle gå i seng, takke for dagen og håbe og bede til bedre humør i morgen.

Min bror kom forbi til aften. Det gjorde skønt for sjælen. Han ville bare lige se hvordan vi havde det, han syntes det var længe siden
han havde set os. Sådan er min bror og jeg elsker ham for det.
Blev selvfølgelig inviteret til grill i haven og bordtennis bagefter.
Han er verdens bedste lillebror.

(Jeg ville virkelig gerne sprøjte billeder ud på jeres skærme. Jeg syntes det er svært og jeg får det ikke gjort. Det er jeg rigtig træt af. Pludselig en dag lykkes det. Det er jeg sikker på. For den da ja, jeg ved det!)

Little miss T

søndag den 5. juni 2011

Ud i det blå..............

Jeg tager til Birkerød i dag. Helt alene.
Har en lille stund, kun for mig.
Det er jeg rigtig dårlig til at få og tage,
tid,
i en travl hverdag.
Men i dag skal jeg til fødselsdagsbrunch i Birkerød.
Kun for piger, mødre - sådan nogen som jeg!

Med ønsket om en rigtig dejlig dag til alle,

Little miss T

lørdag den 4. juni 2011

Fredag kom, fredag gik.

I mit hoved kan jeg klare hele verden på en fridag og flyder over med ideer.
Men jeg kan jo ikke nå det hele og ender med at ligge og gispe som en overkørt
hundehvalp.


Verdens bedste nabo og veninde fyldte 40 år i går.
Vi fejrede hende og hendes mands 80 års, sidste sommer med stor fest og telt i haven.
Så selvom hun havde fået gaven, skulle dagen markeres.
Havde en idé og kom for sent i gang, så det blev en havebuket og et knus.
Midt i middagen med den nærmeste familie.


Vi blev inviteret på dessert og kaffe. Hvem har overskud til det, når der kommer 6 ekstra?
Det har min nabo og hendes mand.


Tak for hul i hegnet, nærmest fælleshaver, fælles bordtennisbord, fælles trampolin
og rigtig mange kopper kaffe og hyggelige timer. I betyder al verden for os.


Kreahygge med min vidunderlige veninde gik heller ikke helt efter planen. Hun kom med aftensmad, til mig og Mindstemanden. De 3 store var til Distortion festival. Efter desserten i naboens have, kørte vi hjem til hende. Udstyret med film og lidt kreating. Og så snakkede vi, til øjnene var ved at trille ud af hovederne. Mit i hvert fald. Kreating og film lå urørt hen. Tak veninde, for en skøn aften og tak for helt uventede gaver. Tak fordi du er lige her. For mig. Det betyder mere end du aner.



Little miss T

torsdag den 2. juni 2011

Har denne sang i hovedet i dag:


Gik lidt i stå og blev lidt trist.
Blev træt og grå!
Så kom denne sang flyvende.

Og her er fuglen:

You could have flown away
A singing bird in an open cage
Who will only fly, only fly for freedom
("Walk on" U2)

Hvad gør I når humøret svigter og det hele bliver for overvælende?

Little miss T

Hvad??

Så så man lige mig, lave en blog og i løbet af ingen tid, havde der sneget sig et meget gennemgående fugletema ind???? Hold op og stig ned af min aura siger jeg bare. Det var ikke det der var meningen.
Men det er nu også lidt hyggeligt at opdage. Ingen hemmelighed at jeg har noget med fugle. Da de første fugle meldte deres ankomst i diverse boligmagasiner, ved juletid for maaaange år siden, var jeg klar.

Men det går nu nok endnu længere tilbage. Min mor kan alle fuglenavne og lyde. Desværre har den del af det aldrig bidt på mig. Min mor har den skønneste fugl i træ (lærke tror jeg) som hun har arvet fra sin farmor. Den har altid hængt i loftet i vores mange stuer og den er en del af mine tidligste barndomsminder. Det vil være en kraftig underdrivelse at sige jeg håber at arve den. Jeg er vild med den, den er så smuk og der er så meget historie i den, da den jo må være meget gammel. Håber en dag at kunne vise et billede af den.

Jeg er i gang med rengøring, så mine stoffugle kommer på senere. Er lige nødt til at prioritere en fornuftig rækkefølge, mens alle mine drenge er ude at gå tur. Jeg har 4 drenge, 3 børn og ham der var med til at lave dem.

Hvad laver du på denne smukke dag?

Little miss T

onsdag den 1. juni 2011

The Beatles - Blackbird

Når skoven vågner og en ny dag begynder.

Jeg gik engang tur i skoven om natten. Med min mor.
Hun vækkede mig ved 3-tiden og vi gik ned i skoven.
Vi gik i skoven, mens den langsomt vågnede. Det var fantastisk.
Lyset, fuglesangen og sommerskoven var helt frisk, ny og vidunderlig.
En helt igennem magisk og eventyrlig tur på en times tid.
Jeg har ikke gjort det siden, men længes stadig efter det.

Jeg savner min barndoms sø og skov.

 Little miss T

(Once my mother took me for a walk in the forrest in the middle of the night. We were there when the lights slowly got brigther and all the birds woke up. To see the forrest wake up is pure and overwhelming magic. I never forgot it, but have not done it since.
I miss my childhood lake and forrest).